Kom indenfor i  vores univers

Det startede med en rejse

Virtuelt altså. På PlayStation 4. Og 2 tosser der hellere vil spille Elder Scrolls Online (ESO) end sluge serier på Netflix. I ESO render der factotum’er rundt. En slags handymen. Factotum på latin betyder da også: “en der gør alt” “Ha Ha” grinte vores teenage søn. “Far det er ligesom dig i værkstedet” Og vupti, lige så stille blev idéen om FAKTOTUM født.

Et firma der vil lave bæredygtige produkter af det affald du nu har. Hvor det ikke handler om lagervarer. Men om kreativitet der udforskes og genbrug der får nyt liv i unikke produkter.

 

FAKTOTUM blev startet for at komme væk fra hverdagens stress og ræs. Væk fra alle de kasser alting var sat i. Selvfølgelig bliver der arbejdet mange timer og på skæve tidspunkter. Men det er fordi vi har svært ved at slippe det vi har gang i. For nu er det glæden der styrer værket…

Hos FAKTOTUM tror vi på at tage tingene i eget tempo og så drysse lidt glimmer på. Det skal nemlig ikke være for seriøst. Meget gerne lidt cool. Men helt sikkert mega sjovt.

Velkommen til FAKTOTUM. Et univers af kærlighed til genbrug, kreativiteten & begrebet langsom succes.

9

Bæredygtigt genbrug

Mange snakker ofte om bæredygtighed på en lidt ophøjet facon. Ordet bruges i flæng. Mange gange handler det om at bruge flest smarte ord om genbrug.

Egentligt syntes vi bare det er sund fornuft. Og god samvittighed. Hos FAKTOTUM genanvender vi ting, som de fleste ser som affald og giver dem liv igen.

Jo mere genbrug – jo bedre.

9

Materialer fra både private og virksomheder

Vi kommer mange forskellige steder når vi shopper genbrugsmaterialer til produktionen. Lige fra skrotpladsen samt genbrugsbutikker. Til private og lokale firmaer, der henvender sig om restlager.

Vi handler i hele Danmark. Vi er så lille og dejligt et land, at det er skønt at komme på tur og det kan sagtens betale sig med de korte afstande vi har til det meste.

Og så er det bare bedst at komme ud og kigge på materialer. Vende og dreje dem. Mærke efter. Det er der kreativiteten og idéerne opstår.

9

Dansk redesign

Det hele handler om miljøet, ressourcer og genbrug. At kunne købe en dansk produceret vare med god samvittighed. Et unikt produkt og hvor kvaliteten er i top. Det syntes vi er dansk håndværk og produktion, når det er bedst.

Samt at det godt kan være interessant, nytænkende og smart, selvom det er genbrug.

Adresse

FAKTOTUM
Skovvej 44
Kragelund
8723 Løsning

Telefontider

Mandag - Fredag: 16 – 18

Betaling via

- Faktura

- Mobilepay

- VISA/DK

- EAN nummer

Kontakt os

Tlf: 612 612 95
Faktotumdanmark@gmail.com
CVR: 41307196

Følg os her